Tragtbægerkulturen - 4.200 – 2.400 f.Kr.

 Tragtbægerkulturen - 4.200 – 2.400 f.Kr.

Skarpsallingkaret

Tragtbægerkulturen kan dels op i tre tidsperioder. Tidlig 4.200 – 3.500 f.Kr. og sen 3.500 – 2.800 f.Kr. og enkeltgravskultur 2.800 – 2.400 f.Kr. Det var også i den periode ager dyrkning langsomt vandt indpas fra sydligere egne som Michelsbergkulturen i Centraleuropa ved Weichelfloden og der var en vis overlap mellem ertebøllekulturen og tragtbægerkulturen. Det tog dog ca. 1.000 år før landbruget bredte sig op gennem Jylland. Først omkring år 4.000 f.Kr. finder man de første egentlig spor af landbrug som følge af indvandring sydfra.

Der findes to grupper af folk. Vollinggruppen der er indvandret fra Nordvesteuropa og oxiegruppen dr mens at stamme fra syd for Østersøen. Ertebøllekulturen og de nye agerbrugere levede tilpas langt fra hinanden og de havde et minimum af samkvem uden stridigheder.

Pludselig var tyder det på at man alligevel ”giftede” sig ind i hinandens kulturer og man flyttede længere ind i landet og væk fra kysterne i mange tilfælde, så derfor tog de ikke særlig lang tid at vænne sig til landbruget kombineret med jagt og fiskeri. Udbredelsen af kulturen var hele i hele Danmark, det sydlige Norge og Sverige.

Omkring 3.800 f.Kr. skete der et klimaskifte med en temperaturstigning på 3^o C med deraf følgende vandstandsstigninger i havene der forværrede levevilkårene for skaldyr. Skovens sammensætning ændrede sig til lind på de gode jorder og el, elm og vinter-eg. Samtidig kan man nu se vejbred og rødknæ og forskellige konarter.

De genetiske forhold tyder på at der eni blanding fra Mellemøsten, hvor landbruget bredte sig fra op gennem Europa. Menneskets højde var stadig 153 cm for kvinder og 165 for mænd. Der skønnes, at der har været mellem 100-200.000 mennesker i Danmark i den tidsperiode.

Landbruget blev drevet som svedjebrug, der går ud på at man fælder skov og dyrker det indtil jorden er udpint. Denne form har kun været anvendt i ca. 300 år indtil 3.600 år f.Kr. Man dyrkede enkorn (en hvedeart), emmer (også en hvedeart), dværghvede, seksradet byg som alle er indført sydfra. Der synes ikke at have været sædskifte, ej heller efterbehandling af kornet. Plantenæring blev sandsynligvis suppleret med nødder, æbler og anden frugt. Man malede kornet på skubbekværn uden at sigte det. Allerede i den tidlige tragtbægerkultur har husdyrhold været almindelig. Man har haft hornkvæg, får og geder. Svinet anses for at være det eneste der er tæmmet i Danmark. Derved kunne man skaffe sig kød og sandsynligvis også mælk.    

Ved fund på Langeland og på Djursland tyder på man boede i langhuse op til 90 meter lange og med opdelte rum. Der har været op til 30 rum i husene, alt efter størrelse. På Djursland lå der 2 huse overfor hinden med en brolagt vej imellem sig.

Keramikken ændrede sig til fladbundede krukker kaldet tragtbægre, der kunne stå selv.

Våben og redskaber blev stadig lavet af flint, og i mange tilfælde var flinten hente fra flintminer på Stevns og Møn. Nu var flintøkser etc. var nu slebne og man udviklede nye redskaber som huløkser, og mejsler.

Begravelsesskikken ændrede sig flere gange betragtelig i den periode. Dødehusene var øst-vestvendte huse, hvor gravene lå i østenden og en stor stenblok lå i det sydvestlige hjørne. Der var også en offergrubbe i den østlige ende, der vendte nord-syd. Husene der lignede beboelsen kunne udvides, hvis der var behov herfor. Skikken kendes langs den polske Weichelflod.

Stolpedysserne afløste dødehusene og var en videreudvikling af disse, der også vendte øst-vest. Man kender 14 af disse jævnt fordelt i Danmark og de hedder det fordi de også bestod af stolper med en stenbelægning.

Så gik man over til runddysser og langdysser. Disse langdysser kunne være meget lange og ved helt exceptionelt ved Horsens ved Bygholm Nørremark var 75 meter lang, 13 meter bred og 3 meter høj. Med tiden blev de almindelige gravhøje gjort større og de var overgangen til jættestuer.

År 3.400 f.Kr. kom jættestuerne til Danmark, som man mener stammer fra Bretagne. De kom dog først til Nordtyskland 1.000 år senere. Lidt mystisk synes jeg.  Man mener der bygget 40.000 af disse jættestuer, hvoraf de 500 er bevaret i dag. De blev anvendt helt op i bronzealderen. Niels Bohr Instituttet har beregnet, at de ligger efter retningen til fuldmånen.

Man havde også enkeltgrave fra der lå i øst-vestlig retning. Disse var bygget som stenhøje. Disse folk var nomader og havde ikke egentlige bopladser og dyrkede ikke agerbrug. De blev kaldt stridsøksefolket. De havde muligvis opdræt af heste og andre husdyr. Man mener de delvist fordrev befolkningen i Vestjylland, men ikke mod den østlige del af Danmark.