Dolktiden - 2.400. f.Kr. - 1.800.f.Kr.

 Dolktiden - 2.400. f.Kr. - 1.800.f.Kr. 

Fiskehaledolk fundet ved Hindsgavl

Kilde Wikipedia

Dolktid er den sidste tid i bondestenalderen og stækker over 600 år. Den er kende tegnet med meget fine stendolke.

Klimaet var begyndte at ligne det, som vi kender som normalen i dag, dog uden vore dages klimaforandringer med temperaturstigninger. Havenes vandstand faldt igen så landet begynder også at ligne det vi kender i dag.  Højskoven var blevet fældet gennem stenalderen mage steder især i Jylland, hvilket bevirkede at næringsstofferne blev udvasket af jorden og landbruget måtte tilpasse sig i den begyndende hedelandskab.

Menneskene var stor og høje og var vokset med 6-7 cm i jættestuetiden til 176 cm for mænd og 163 cm for kvinder, hvilket skyldtes bedre ernæring.

Boligerne var langhuse som man har fundet en del af på Bornholm på Limensgård. Den type af hus kaldes midtsulehus, der havde en række midtstolper ned gennem huset med 6-7 meters afstand for at holde taget. Langs væggene var der stolper med 1-2 meters afstand. Husen var 5-7 meter brede og mellem 20-45 meter lange. De nedgravede stolper havde ingen syldsten (fundament af natursten). I enkelte huse er der tegn på rumopdeling, men det ikke normalen. Der er ikke tegn på man holdt husdyr i stald. Man har fundet disse huse i Hemmed på Djursland, Øster Nibstrup i Vendsyssel, Nymarksgård ved Stege samt i Malmø

Husdyrerene var hornkvæg, svin, får og ged samt hund. Kat og fjerkræ kender man først i jernalderen. Kornavl var hvede, i mindre udtrækning spelt, emmer og enkorn.

Klædedragten var ændret, Førhen var det skind og plantefibre, nu gik man mere og mere over til uld, som blandt andet er bevidnet af tilstedeværelsen af væve. Klæde dragen blev holdt sammen af dragtnåle og en skive af ben.

Flinteredskaberne var efterhånden veludviklede, hvilket ses ved fund af segl til kornhøst, stendolke flade pilespidser. Der var ligefrem flinteminer på Møn, Stevns og ved Aalborg. Faktisk eksporterede man disse redskaber og våben til nordligere egne i Sverige, Norge, ja endda helt til Finland.

Der var udbredt brug af keramik udsmykket med zigzag-mønstre og ”ruder” på spids i bånd. Der var alt fra små bægre til større kar.

Begravelsesskikken var hellekister, der bestod af et begravelseskammer bygget op af sten og som blev lukket med dæksten. De var op til 3,5 meter lange og blev dækket af en lav jordhøj med stolper udenom samt en krans af sten udenom om jordhøjen.