Enkeltgravskulturen - 2.800 f.Kr. - 2.400 f.Kr.

 Enkeltgravskulturen -      

Stridsøkse fra Sverige 

Enkeltgravskulturen er også en af de kulturer der eksisterede samtidig med tragtbægerkulturen i yngre stenalder fra 2.800 til 2.400 f.Kr.

Det var en kultur der fortrinsvis levede af kornavl af ringe omfang og husdyrhold og erkendetegnet ved en stridsøkse der var udbredt og store del af Europa i det tidsrum, men økserne havde lokale træk. I Vestjylland findes der næsten udelukkende ”stridsøksekulturen” som den også kaldes, medens det i det øvrige land er det mere spredt. Navnet er efter gravskikken, der i de andre kulturer var fællesgrave.

Befolkningen var høj omkring 172 cm for mænd og 157 cm for kvinder med en gennemsnitlig lever alder på mellem 30 og 40 år.

Man mener at kulturen har sit udspring på Krim og spredtes nordpå til Skandinavien via Estland og Letland. At de kom udefra, vises også at gravpladserne var geografisk anderledes placeret. I Jylland foretrak de hedelandskaberne frem for morænelandskabet ved Karup år som et eksempel. De oprindelige vestjyder blev fortrængt eller blev tvunget til at overtage kulturen.  I resten af landet levede enkelgravskulturen, tragtbægerkulturen og Grubekeramisk kultur side om side. Man har ingen rester af bopladser, men måske er 2 fund på Bornholm denne kultur.

Opdatering:

Den seneste genforskning viser at den oprindelige stenalder befolkning måske ikke blev fysisk fortrængt af indvandringen, men måske døde af pest. Kilde: Videnskab.dk 15-07-2024.

Økserne som også lagde navn til kulturen var bådformede og fulgte med i graven. Keramikken var blandet med chamotte (knust brændt ler/keramik) med tynde karvægge formet med fingrene. Man har også fundet mælkeskåle.

Gravene var forholdsvis lave gravhøje og mændene blev lagt på venstre side med hovedet mod vest og omvendt med kvinder. Stridsøksen fulgte med mændene og ravperler og lerkarrene med kvinden. Hovedet vendte syd i de øst-vestvendte grave.

Man har ikke kunnet finde aftryk i stort omfang af korn i lerkrukkerne. Gravene har også vist de jagtede hjort, og fåret har nok været vigtigere end kvæg. Enkeltgravs kulturen var udbredt fra Rhinen til Volga i øst. De handlede ikke så meget med hinanden over store afstande som i den sene tragtbægerkultur.