Romersk jernalder - 1.e.Kr. - 400 e.kr.

 Romersk jernalder 1.e.Kr. - 400 e.kr. 

Kopier af Hobybægrene

Romersk jernalder i Skandinavien, Nordtyskland og Nederlandene er udtryk at Romerrigets indflydelse bliver markant større i den periode. Da Romerrigets dominans forsvandt, kalder man det for germansk jernalder. Tiden er delt op i to perioder, nemlig ældre og yngre romersk jernalder. Navnet skyldes stor import af varer fra Romerriget, som f.eks. amforaer, krukker, glasbægre, bronzefigurer, samt spillebrikker og våben i store mænger, man har fundet ved ofringer i moser og søer. Det tyder på en urolig tid med ofringer af krigsbytte. Der har været regulære hære, alt at dømme på mængden af våben ved fundene. Det tyder på der har været forbund mellem Jylland, Fyn, Sjælland   og Sydsverige og et andet mellem Sydnorge og Mälaren i Østsverige.

Ældre romersk jernalder - 1.e.Kr. - 160. e.kr. 

Mod slutningen af keltisk jernalder havde Romerriget udvidet mord nordvest ved Rhinen og efterhånden også til Britannien. Romerne ville gerne udvide mod nord, men mødte stor modstand og det mislykkedes. I stedet indgiv de i alliancer med Germanske stormænd som gav sønnerne mulighed for at tjene i den romerske hær. Disse vilkår kunne findes i grænseområderne, men indflydelsen bredte sig nordpå blandt også til det sydlige Skandinavien. En af de største kulturelle indflydelser var udviklingen af runealfabetet som jeg skriver om senere.

Jylland var stadig delt opdelt i stamme områder med deres egne kendetegn i keramikken, og dr var således forskel på hvordan mønstrene var i det sydlige Jylland, hvor en germansk stamme der hed varinere hørte til og i Slesvig var der en stamme der hed anglere og nord på var det jyder. Inddelingen i stammer i Jylland beskrevet i samtidige kilder af romerne Tactius og Ptolomaius.

Husene var forskellige i de forskellige egne. Anglerne havde huse inddelt i 3 rum liggende øst-vestlig retning. Den vestlig ende var beboelsen, stalden lå i den østlige ende og længst mod øst lå laden. Bebyggelsen lå både som landsbyer og som enkeltgårde. Det lader til at varinerne begravede deres afdøde med romerske metalkar. Gravpladserne var store og fandtes både som brandgrave og som jordfæstegrave. Nord for Slien var var gravpladserne i brug indtil 400 e.Kr. og syd for til 500. e.Kr. Man mener at der i Angel, det sydlige Jylland var centralt styret, efter at dømme på ensartetheden på fundene.

På de danske øer findes der kun et magtcentrum, nemlig i Hoby på Lolland og på Sjælland finder man faktisk ikke krigergrave fra den periode. Fundene i Hoby på Lolland vidner om en særdeles rig stormand med internationale forbindelser. Man har fundet drikkebægre af sølv, en bakke, en kande og en kasserolle alle af bronze. I bunden på sølvbægrene var indgraveret navnet ”Silisius”, som var militærkommandanten i Germanien ved Mainz i 14-21 e.Kr.

Andre romersk fund er en romersk officersdolk ved Horsens og fund ved Ringkøbing er der også gjort. Alt dette det er gaver ved diplomati, da romerne Havde lidt et gevaldig militært nederlag ved Teutoburgerskoven i dette slag år 9 e.Kr. De mistede omkring 25-30.000 mand. Dette salg er i øvrigt beskrevet i filmen ”Gladiator”. Der er fundet spænder i Hoby der menes at være kopier af spænder fra en grav i Bendstrup i Nordøstjylland. Disse menes at væren gave i forbindelse med et bryllup.

Det er sværere at find vidnesbyrd om samhandel i Romerriget, men man mener det har været slaver, pelsværk og rav. 

Allerede på det tidspunkt kan man i Jylland finde enorme forsvarsanlæg som f.eks. Olger Diget som er 12 km langt og ligger ved Tinglev og er fra 200-300 år e.Kr. Det har enten været grænsen mellem jyder og anglere eller også tjent som beskyttelse mod småstammer fra området omkring Over Jerstal. Der findes tillige en vold ved Rødekro. Træet i de 2 forsvarsvolde er dateret til omkring år 279 e.Kr. Det tyder på en urolig tid.

Landbruget lignede det man kendte fra keltisk jernalder og de nærmeste agre ved landsbyerne blev drevet intensivt med gødskning etc., medens marker længere væk blev brugt til afgræsning af ved hjælp af kvæg og svin, samt hø til vinterfoder. På øerne var markene mindre, hvilket skyldes de fede jorder. Bebyggelsen udviser kontinuitet og man begyndte at afgrænse gårdene med hegn. Gårdene bliver også større og man kan se man har udvidet husene. Det bliver også en mere tydelig rangorden af beboelserne. Der er gerne et par gård der skiller sig ud.   Desuden har man også fundet kældre til opbevaring af forråd i den periode. Der er gjort mange fund af jernalderbebyggeler i hele landet.

Yngre romersk  jernalder -160 e.Kr. - 375 e.Kr. 

Nydambåden

Yngre romersk jernalder glider roligt fra forrige periode videre, men en noget mere urolig tid med krige mellem romerne og germanerne. Romer ville gerne have allierede blandt germanere, hvilket ikke lykkedes særlig godt.

Trods krige og uroligheder fortsatte samhandelen fra Elben og dens bifloder og videre Øresundskysten og de danske øer. Desuden gik handelen også via rav-ruten til Sortehavet. Dette bevises via fællesgravskik samt fund.

Forskellen mellem Jylland og ørerne og Sjælland var nu mere udtalt. Jylland var stadig præget af stammeområder på størrelse med de senere sysler der var noget større end herreder. I Jylland findes også talrige våbenofringer, som tegn på angreb udefra. På øerne opstår der mere homogene magtcentre. Medens de i ældre tid lå på Lolland, flytter de nu til Stevns, som Varpelev og Himlingøje hvilket kan ses på de talrige gravhøje. Senere kommer der også et magtcentrum i Gudme på Fyn, som bliver det største magtcenter med forbindelser til resten af Europa og Romerriget. Der indgås også ægteskabsalliancer. Der var også en vis påvirkning af religionen. Gudme havde ligeledes kontakt til Rhin-området.

Der var tætte alliancer til de jyske stammer, hvilket ses af armringe der næsten kan sættes sammen, selvom de er fundet både i Gudme og Jylland. Stevnsdynastiet mangler beviser i form af et beboelsesfund, men man har fundet brolagte veje over Trygvælde Å mellem Varpelev og Himlingøje.

Jylland blev angrebet sydfra så man beskyttede sig med volde og pælespærringer med et vist held, hvis man skal tolke våbenofringerne. Angrebene menes at have været slavejagter til den romerske hære foretaget af germanere i romersk hærtjeneste. Slavejagten blev også foretaget af stammer fra Halland og Västergötland i det nuværende Sverige. På den måde undgik de selv at bliver slaver ved at handle med dem. Der er fundet utallige våbenofringer i Jylland. Den ældste del af forsvarsvolden Dannevirke dateres til 400-tallet.

Befolkningsgrupper

·         Anglere – mellem Flensborg Fjord og Slien og muligvis til Ejderen og vest over

·         Germansk stamme mellem Flensborg og Kongeåen

·         Jyder og danere – resten af Jylland

·         Danere Sjælland og øerne og Sydsverige

Egentlig stammer disse befolkningsgrupper genetisk alle samme sted fra, nemlig fra de ukrainske stepper, der er indvandret for 5000 år siden og har udkonkurreret den oprindelig befolkning genetisk.

Landbrug

Befolkningen voksede og man havde behov mere effektivt landbrug, hvor man gik fra udmark til fast dyrket indmark i stedet for flytning af marker der hed udmark. Det betød også færre men større landsbyer. Man havde overdrev til kvæget der i visse tilfælde voksede til skov igen. Kvæget blev ledet via såkaldte fægyder for at undgå dyrene betrådte markerne. Gødskning var fra husdyr og mennesker. Rug vand frem på bekostning af hvede, da det kunne holde til det lidt barskere klima i Danmark end længere sydpå. Ejendommene blev markeret med tofter, men fællesskabet bevares do til en vis grad.

 Bebyggelse

Det er først nu man nu kan se forskel på bygninger alt efter hvilket formål det var til. Stormandssæderne var typisk uden for landsbyen, og smeden og andre håndværk var også typisk uden for landsbyen, men i nærheden så de kunne betjene både stormanden og landsbyboerne.

Stormandspladserne eller centralplader som de også kaldes, var ikke så afhængig af landbrug i det de bedrev handel, der endog gav meget stor velstand.  En af dem var Gudme der eksisterede fra begyndelsen af 2- århundrede til begyndelsen af 700-tallet. Den var netop delt op på den måde, og de havde endda en ladeplads ved Lundeborg. I slutningen af det 3. århundrede belv der bygget hal der var 10 meter bred og 47 meter lang. Den bestod i 200 år. Bebyggelsen bestod af ca. 50 gårde med langhuse der var op til 35 meter lange. Stormandsgåden havde ingen driftsbygninger og han har øjensynlig opkrævet en form for ”skatter” hos de andre i. Desuden lå der ved udmundingen af Tange Å en handelsplads med håndværk etc. Den har efterladt talrige spor efter handel med både guld og glas fra Romerriget. Stedet eksisterede 100 efter Gudme forsvandt ud af billedet.

Romersk beslag

Landsbyerne i Danmark ser nu forskelligartet ud, idet de er tilpasset det landskab de ligger i. Der er andrebebyggelser der kendt som Vorbasse, Nørre Snede og Bellingegård, Mølleparken ved Løgumkloster, Foulum ved Viborg samt ved Jelling.