Bronzealderen - 1.700 f.Kr. - 500 f.Kr.

 Bronzealder - 1.700 f.Kr. - 500 f.Kr.

Solvognen fundet ved Trundholm, Odsherred

Bronzealderen er kulturperioden mellem stenalderen og jernalderen fra ca. 1.800 f.Kr. til ca. 500 f.Kr. Det er den periode hvor metallerne bliver mere almindelige især kobber og tin, og bronze er en legering 90% kobber (Cu - Cuprum - atom nr. 29) og 10% tin (Sn - Stannum – Atom nr. 50). Bronzealderen. Teknikken at smelte metallerne spreder sig fra Egypten og Mesopotamien 3.500 f.Kr. via Grækenland op gennem Europa til Skandinavien i løbet af 1.700 år, endda lidt før beskrevet under kobberalderen.

 I den første tid var det kun til små ornamenter, da tin var sværttilgængeligt. Omkring 2.000 f.Kr. blev der udvundet tin i England i større mængder og det blev muligt at lave redskaber og våben.

Tilvejebringelse af metallerne i Skandinavien skete ved byttehandel med skind og rav. Fra Danmark eksporterede man stadig flint til Norge. Skindene blev sejlet op ad Elben og andre floder. Også vævet uld var en meget eftertragtet vare i det sydligere Europa, da de danske og andre uldvarer var af en meget høj kvalitet.

Metallerne var kun for den absolutte overklasse i Danmark, men da der ikke er skriftlige overleveringer fra den tid, er det ligesom stenalderen arkæologien, der må fortælle historien.

Ældre og yngre bronzealder

• Ældre bronzealder (1800-1100 f.Kr.) som igen inddeles i tre perioder: I, II og III
• Yngre bronzealder (1100-500 f.Kr.) som igen inddeles i tre perioder: IV, V og VI.

Takket være begravelse i egetræskister har man fundet mange beklædningsgenstande. Især Skrydstrup- Egtvedpigen har givet et indblik i beklædning. Egtvedpigens uldbluse var lige så kort som vore dages mavebluser. Halsåbningen var forstærket ved ombukning og knaphulssting. Skrydstruppigen bar en ankellang nederdel og et hårnet til det opsatte hår. Så udseendet har også betydet noget dengang, sikkert også i stenalderen, hvorfra man ikke ved så meget om beklædning. Mændene har båret stærke uldkapper og kofter. Huer til mænd findes også.

Sværdene i den periode var tyder på at de fleste svære var beregnet til kamp, især i den sidste del af perioden hvor de har sport efter brug og har en kraftig skærpning. Det tyder på man har måtte kæmpe for at få magten over metallerne og sikre handelen, og der har været en herskende klasse.

Smedene var et nyt håndværk, der blev højt respekteret. Der var også andre håndværk der udviklede sig, som bådebyggere, vognmagere og hjulmagere, og måske også andre håndværk. For at beskytte værdierne udviklede dr sig en krigerstand og man havde allerede både der kunne rumme op til 40 krigere. Et eksempel herpå er Hjortespring-båden ved Thorsbjerg. Handelen har sikkert foregået med aftaler mellem stormænd. Denne sociale differentiering afspejler sig i gravene, hvor nogle er simple, medens andre er overdådige med klapstole, bronzesmykker, våben etc. Noget tyder også på at, at alliancer er indgået mellem familier langt sydpå. Egtvedpigen er et eksempel på dette da knoglernes isotoper tyder på hun er født langt sydpå i ”Tyskland” 

Mod slutningen af ældrebronzealder ændres begravelsen langsomt til ligbrænding, hvor man kom resterne i urner, som blev sat i fællesgrave.   

I bronzealderen fornemmer man første gang hvad deres religion gik ud på. Der menes at været en form for dyrkelse af Solen som kendes helt ned i det sydlige Europa. Solvognen er det mest kendte fund på dette.  Personfiserede guder findes ikke den form religion, men dyr som fugle, fisk etc. Der har også været en frugtbarhedskult som visse bronzefigurer kunne tyde på. Desuden opstår der i Skandinavien en kultur med ristninger i granitsten, som også understreger frugtbarhedsdyrkelsen. Man kender ikke noget til udøvelse af ceremonierne, men man har fundet et hus ved Sandagergård i Nordsjælland der kunne tyde på et kulthus, der indeholdt sten med helleristninger af hænder. Helleristninger er mest almindelige på Bornholm, og i Sverige.

Landbruget ændrer karakter til fra primært husdyrhold til agerbrug med marker opdelt i mindre felter. De ældst kendte marksystemer findes i Bjerre Enge i Thy med 12 marker på hver 100-300 m2 adskilt af våde lavninger af uens størrelse. De var muligvis indhegnet for at beskytte mod dyr åd afgrøden. De blev pløjet med en ard, som blev udviklet op gennem bronzealderen fra krogard til bueard. Man mener, at man gødede markerne med husdyrgødning. Befolkningstallet steg op gennem bronzealderen og dermed også betydningen af kornavlen. Undersøgelser tyder på at byg udgjorde 75 % af afgrøden, men emmer gik tilbage. Spelt, rug, havre og sæddodder. Sidstnævnte er en plante med olieholdige frø, kan minde om raps, men er en anden plantefamilie. Man har også brugt korn til øl-lignende drikke. Egtvedpigen havde et kar med tranebær, emmer-hvede og honning.

Husdyrholdet bestod af kvæg, får, geder, svin og heste. Kvæg var omkring halvdelen, svin en fjerdedel, får og ged en fjerdedel. Der kunne være store udsving fra boplads til boplads. Svin betød kun en mindre i Vestjylland. Kvæg optræder også som trækdyr på helleristninger. Hesten fik større og større betydning, mest som spisedyr, men også som trækdyr og måske til at ride på. Ved kystegnene havde fiskede man stadig og samlede musling og østers. Heden havde bredt sig i yngre stenalder, men størrelsen af heden var uforandret i bronzealderen. Man ved man brændte lyngarealer af for at kvæg, får og geder kunne græsse finde næring. I landets østlige egen udviklede sig kratoverdrev og 1.100 f.Kr. var store dele af landet uden skov. Bygderne opholdt sig de samme steder siden enkeltgravstiden og op gennem dolktiden. Uldproduktionen steg i bronzealderen og kvaliteten af vævene blev bede og man kunne væve i mønstre med forskellige vævetekniker.

Husene var stadig store og lange, men nu med rumopdeling. Konstruktionen gjorde dem også bredere, således de kunne bære den bredere tagkonstruktion, ma<n delt huset op i tre fag i bredden, kaldet skibe. De største af husene var op til 40 meter lange, der formodentlig husede fornemme familier. Ruminddelingen var til lade, opholdsrum. Taget har sandsynligvis været af strå som vi kender et i dag.  Bopladserne lå med nogenlunde samme afstand som middelalderens landsbyer. Stormandshusene lå med noget længere afstand. 

.