Maglemosekulturen - ca. 9.000 f.Kr. - ca. 6.400 f.Kr.

Maglemosekulturen - ca. 9.000 f.Kr. - ca. 6.400 f.Kr.

 

Maglemosekulturen er opkaldt efter de første fund i Mullerup Mose, tidligere kaldet Maglemose, 10 km nordvest for Slagelse. Kulturens udbredelse var Danmark, Skåne, Nordtyskland, og dele af England, Holland og Polen.

Fund stammer især fra bopladser, men også enkelt fund som Prejlerup og Vig uroksefund, men også våben og smykker som enkeltfund.

Klimaet forandres i den tid og plantebælter skubbes nordpå grundet varmere klima. I begyndelsen var det koldere end i dag og birk og skovfyr var dominerende skovbeplantning. De store dyr genindvandrede fra før istiden. Det var urokser, elg, europæisk bison og vildheste. Der fandtes fugle som trane og vibe. I den periode 9.000-7.800 f.Kr var befolkningen skovjægere.

Fra omkring 7.900-7.000 f.Kr. steg temperaturen fortsat, og hassel og eg kom til i landskabet. Krondyr, rådyr og vildsvin indvandrede også i den periode, men vildhestene uddøde på grund af manglende åbne vidder, da skoven nu dækkede det meste Danmark. Yderligere fugle som skallesluger, blishøne, lappedykker, hejrer og traner var indvandret. Skovjægerkulturen var stadig dominerende måde at leve på. 

Samtidig var landet formet noget anderledes end i dag med blandt andet Dogger der forbandt landet med England og Nordjylland var dækket af havet.

7.000-6.400 f.Kr. blev klimaet påvirket af Golfstrømmen, og landet var nu dækket af urskov med alle former for træsorter, dog ikke bøg. Skoven var meget tæt og uigennemtrængelig

Maglemosefolket var udpræget jæger og samlerfolk som skiftede boplads alt efter levevilkår som fødemuligheder og årstid. Det flyttede således bopladser alt efter det var fugle, sæler og fisk, eller store skovdyr de jagtede. Man mener dog det var inden for et begrænset område.

Menneskene var begyndt at lave fiskekroge, og forbedrede deres buer og pile. Redskaber som skindskrabere, træbor, buer af elmetræ på 160 cm er fundet.  Man har fundet skeletter ved Vissenbjerg på Fyn og ved Køge bugt. Vissenbjergfundet varen mand på ca. 25 år, 155 cm høj, med kraftigere knoglebygning end i dag, korte ben og et lavere kranie, slidte tænder, der nok har været brugt som redskab.

Man ved de må have haft fartøjer, da man har fundet en paddelåre på 120 cm, dog har man ingen både fundet. Da de boede ved havet i fjorde og indre farvande, har det været den letteste måde at flytte sig på i forhold til uigennemtrængelig skov. Fiskeriredskaber er fundet ved Kalø Vig, et såkaldt fiskegærde, der spærrer fisk inde i et vandløb mellem to punkter. De havde hunden som tamdyr. Jagtmetoder har været at snige sig ind på byttet og beskyde det, eventuelt med plantegift på pilene.

Ved Jystrup ved Ringsted har man fundet en urokseknogle dekoreret med afbildninger af 2 mænd og tre kvinder. Man har også fundet hjortetak med udsmykninger. En del af smykkerne har slidspor efter ophæng i en snor.

De fleste fund er gjort på Sjælland og i Sønderjylland