Runealfabetet - Futharken - fra ca år 100 e.Kr.

 Runealfabetet – futharken

Runealfabetet eller rettere alfabeterne blev brugt i skandinavisk og germansk kultur fra ca. år 100 e.Kr. Skriften er udviklet uafhængigt af det latinske. Runerækken kaldes Futhark og var brugt som kommunikationsmiddel indtil omkring 1000-tallet, hvor det blev afløst at det latinske alfabet. Runerne levede dog længe efter derefter.

Runesten i Upsala

Det ældste fund er fra ca. år 100 på en kam hvor der står ’harja’ der måske er et mandsnavn eller også betyder det bare kam. Den blev fundet ved Vimose på Fyn.

I begyndelsen havde man 24 tegn og nogle af dem med forskellig lyd. Man gik over til kun 16 tegn og senere igen med punkter der betød at tegnet havde en anden fonetisk lyd. Runerne blev brugt til ejersignaturer, gravindskrifter, noter, bønner oh trylleformler.

Ordet rune betyder ’hemmelig’ og ansås for at være magiske, da størstedelen af befolkningen var analfabeter. Ordene ’at stave’ og bogstav stammer fra oldnordisk, da man ofte ridse runer i træstave, og bog var træsorten bøg. Fra 600-talletbegydnte man at rejse runesten. Bøger med runerkendes først fra middelalderen.

Runernes oprindelse er uvis, men de største og ældste fund findes i Danmark, hvilket ikke er et bevis i sig selv. Dog mener man at inspirationen er kommet fra det latinske alfabet, da der er en del lighedspunkter. Der er 2 andre teorier. Den græske som man ikke rigtig tro på længere, da den ikke passer sammen tidsmæssigt. Der er også den etruskiske, men så skulle det være opstået 200 år tidligere, men man har ikke gjort nogle fund fra den tid. Runer blev brugt helt op i det 13. århundrede, selv af latinkyndige og gejstlige.