Runealfabetet - Futharken - fra ca år 100 e.Kr.

 Runealfabetet – futharken

Runealfabetet eller rettere alfabeterne blev brugt i skandinavisk og germansk kultur fra ca. år 100 e.Kr. Skriften er udviklet uafhængigt af det latinske. Runerækken kaldes Futhark og var brugt som kommunikationsmiddel indtil omkring 1000-tallet, hvor det blev afløst at det latinske alfabet. Runerne levede dog længe efter derefter.

Runesten i Upsala

Det ældste fund er fra ca. år 100 på en kam hvor der står ’harja’ der måske er et mandsnavn eller også betyder det bare kam. Den blev fundet ved Vimose på Fyn.

I begyndelsen havde man 24 tegn og nogle af dem med forskellig lyd. Man gik over til kun 16 tegn og senere igen med punkter der betød at tegnet havde en anden fonetisk lyd. Runerne blev brugt til ejersignaturer, gravindskrifter, noter, bønner oh trylleformler.

Ordet rune betyder ’hemmelig’ og ansås for at være magiske, da størstedelen af befolkningen var analfabeter. Ordene ’at stave’ og bogstav stammer fra oldnordisk, da man ofte ridse runer i træstave, og bog var træsorten bøg. Fra 600-talletbegydnte man at rejse runesten. Bøger med runerkendes først fra middelalderen.

Runernes oprindelse er uvis, men de største og ældste fund findes i Danmark, hvilket ikke er et bevis i sig selv. Dog mener man at inspirationen er kommet fra det latinske alfabet, da der er en del lighedspunkter. Der er 2 andre teorier. Den græske som man ikke rigtig tro på længere, da den ikke passer sammen tidsmæssigt. Der er også den etruskiske, men så skulle det være opstået 200 år tidligere, men man har ikke gjort nogle fund fra den tid. Runer blev brugt helt op i det 13. århundrede, selv af latinkyndige og gejstlige.

Vikingetiden år 700 – ca. 1066

Germansk jernalder - 375 e.Kr. - 750

 Germansk jernalder

År 375 e.Kr. - 750

Germansk jernalder afløser romersk jernalder. De arkæologiske fund ændrer sig i takt med Romerriget og jernalderen går ind i en ny fase kaldet også folkevandringstiden som er præget af uro. Æraen deles normalt op i to perioder. Den ene er ’ældre germansk jernalder’ fra år 375-550 og den anden den ’yngre germanske jernalder’ fra år 550-750. Dateringen af sidste periode diskuteres heftigt, da man ikke klart kan skelne overgangen til vikingetiden.

Klimaet var fugtigere og køligere end perioden var i perioderne før og efter. Der blev anlagt marker med intensive landbrug uden lange brakperioder, kaldet ekstensiv drift.  Mange skove blev fældet og der opstod åbne landskaber. Landsbyerne lå tættere f.eks. på Vestegnen på Sjælland. Bøg blev derfor mere udbredt i denne periode. Landsbyerne blev specialiserede og der opstod handelspladser.

Den turbulente periode med Romerrigets fald og krige affødt betød, at man finder mere guld i grave og hustomter. Da Romerriget var væk i Vesteuropa, faldt guldmængden atter. Guldhornene stammer fra den periode. Stednavne som vi kender i dag kan spores tilbage til den tid. Det er endelser -lev, -løse, -sted, -inge og heim og rød. Eksempler er Vanløse, Haderslev, Græsted og Birkerød.

Lindhøje

De første byer blev grundlagt som en kombination som handelsplads, kultplads og fyrstesæde og omkring år 600 anlagdes stormandssæderover hel Sydskandinavien. Eksempler er Lisbjerg ved Aarhus, Tissø i Vestsjælland, Lejre og Toftegård på Stevns. De anlagdes efter frankisk forbillede, kaldet ’pfaltzkomplekser’ som var en slags kongsgårde. I Tissø har man fundet rige fund af luksus genstande helt op til år 1020, hvor stedet blev revet ned.

Folkevandrngerne begyndte, da hunnerne fra Centralasien lagde pres på Centraleuropa, men det diskuteres til stadig hvor stor en betydning de har haft i Danmark, da man ikke sikkerhed kan sige om det var andre årsager af befolkningstallet faldt på Fyn og i Jylland. Det kan lige så godt skyldes udpinte jorder, samt flere kæmpe vulkanudbrud fra 536-539 der medførte solens indstråling blev reduceret kraftigt og som følge deraf sultkatastrofe. Danske områder var ikke nemme at ’besætte’, og de faktisk havde sammen germanerne at give romerne klø i flere slag i begyndelsen årtusindet.      

Dyreornamentikken udvikles helt særskilt i Norden, men menes at stamme fra hunnerne. Den nordiske stil med mytiske fortællinger efterlignes i store dele af Europa. Religionen er der ikke stor viden om, så det er kun gisninger nordisk mytologi skulle være udviklet i den periode, men dog ikke usandsynligt.